Skal Enhedslisten rotere langsommere?

Til det kommende årsmøde i partiet, som afholdes den 3.-4. oktober, der er stillet forslag af folketingsmedlem Henning Hyllested, som vil betyde en væsentlig udvidelse af den periode folketingsmedlemmer kan sidde uafbrudt i Folketinget.

Der er givet flere ting borgerlige medier og politiske kommentatorer ikke forstår ved Enhedslistens måde at organisere sig på.

En tilbagevendende undren har været over partiets rotationsordning, hvor partiets heltidspolitikere, Folketingsmedlemmer og rådmænd og borgmestre har en begrænset periode, hvor de kan repræsentere partiet på disse poster, inden de roteres ud og skal have en pause før de evt. kan genopstille og genvælges.

Til det kommende årsmøde i partiet, som afholdes den 3.-4. oktober, der er stillet forslag af folketingsmedlem Henning Hyllested, som vil betyde en væsentlig udvidelse af den periode folketingsmedlemmer kan sidde uafbrudt i Folketinget. For borgmestre og rådmænd op til 12 år i forhold til de nuværende 8 år.

Forhistorien.

Rotationsreglerne for folketingsmedlemmer i Enhedslisten et stort set identiske med de tilsvarende regler i VS. I VS blev reglerne indført ved stiftelsen i 1967 og her er der ingen tvivl om, at formålet var at undgå levebrødspolitikere, som løsrev sig både fra befolkningens levevilkår og partiet, fordi de i årevis kunne leve som politikere.

Der kan ikke føres dokumentation for, at rotationsordningen VS førte til ringere resultater ved folketingsvalg efter udroteringen af Preben Wilhjelm – velnok en af de skarpeste debattører på den danske venstrefløj – tværtimod steg partiets stemmetal en smule ved valget i 1984, da han pga. rotationsordningen ikke kunne genopstille.

Forslaget til årsmødet.

Henning Hyllested skriver i sin begrundelse for forslaget:

Rotation på vores politiske poster er en god idé. Den er – sammen med vores demokratiske processer omkring opstilling af kandidater til Folketing og kommunalbestyrelser – med til at sikre, at Enhedslistens fuldtidsansatte politikere ikke udvikler sig til levebrødspolitikere. Rotationsordningen er med til at sikre, at nye talenter kan komme til.

Den nuværende rotationsordning er imidlertid for kort. Det ta-ger faktisk lang tid at sætte sig ind i arbejdet som medlem af Folketinget eller som borgmester eller rådmand i en kommune. Med til dette arbejde hører også at blive et kendt ansigt i of-fentligheden – og dermed et effektivt talerør for Enhedslisten og for bevægelserne over for ”systemet” og pressen.

Det er helt korrekt, at rotationsordningen er med til at sikre, at nye talenter kan komme til. Uden havde det været svært for nye talenter som Johanne Schmidt-Nielsen, Pernille Skipper og de nye talenter der blev valgt i 2019, at blive valgt. Og allerede nu er mindst en håndfuld nye talenter på vej, som står til valg næste gang.

Hyllested skriver videre:

Problemet er måske særligt stort i folketingsgruppen i al almindelighed – for posten som politisk ordfører i særdeleshed.

At det specielt skulle være et specielt problemet for posten som politisk ordfører i særdeleshed skulle være svært, kan umiddelbart være svært at forstå. For det første havde partiet ikke nogen politisk ordfører indtil 2009, hvor Johanne Schmidt-Nielsen fik posten som den første. Jeg fornærmer næppe nogen ved at skrive, at hun formentlig er den bedste kommunikator partiet har haft. Alligevel valgte partiet at foretage et skifte til Pernille Skipper i 2016 og Johanne blev roteret ud ved valget i 2019.

På trods af at et folketingsmedlem i debatten fornylig skrev, at han havde haft søvnløse nætter fordi Johanne skulle stoppe, men det gik jo rigtig godt. Netop fordi der blev givet mere plads til nye talenter allerede kort efter valget i 2011, så Pernille var i lære til posten.

Selvom Pernille også er knalddygtig vil vi også klare os uden hende, navnlig hvis Folketingsgruppen til foråret vælger en ny politisk ordfører. Vi har mindst 2-3 gode bud på en afløser som allerede markerer sig flot både i forhandlinger og i medierne. Giv dem endnu plads.

Endelig skriver Henning Hyllested:

Derfor disse forslag til tilpasning af rotationsordningen. Det betyder, at folketingsmedlemmer kan sidde i tre fulde valgperioder (12 år) – i nogle tilfælde mere.

Det er ikke en korrekt analyse. I alle de år Enhedslisten har eksisteret har det været muligt for vore folketingsmedlemmer at sidde i 3 fulde valgperioder, hvis de ellers har opstillet eller partiets medlemmer har ønsket at opstille dem til 3 perioder. (Det vil jeg føre dokumentation for nedenfor).

Tværtimod betyder Henning Hyllesteds forslag at man altid vil kunne sidde i 4 perioder eller 14-15 år.

Betyder rotationsordningen så, at folketingsmedlemmer ikke igen kan blive valgt? Nej, efter 2 års pause kan man opstille igen til en ny 11-12 års periode. Ud af de 3-4 år ude får man eftervederlag i 2 år. Hvis vi antager at nogle folketingsmedlemmer får 2 omgange med fuld periode, vil de kunne oppebære løn som medlem incl. Eftervederlag i ca. 26 år ud af 30 år. Ændres rotationen som foreslået vil tallene være 34 år ud af 38 år og så er spørgsmålet om ikke rotationen reelt for gengangere vil være helt væk.

Hvordan har rotationsordningen fungerer siden 1994?

Hvis man analyserer effekten af rotationsordningen siden Enhedslisten kom i Folketinget første gang i 1994, er det relativt få folketingsmedlemmer, der er ramt af den. De fleste har enten valgt selv at trække sig efter 1 eller 2 perioder, nogle har ved vælgernes ugunst i nedgangsperioder mistet deres mandat og enkelte er af medlemmerne stemt ud som kandidater efter en kortere periode.

Følgende Folketingsmedlemmer er gennem årene roteret ud:

Keld Albrechtsen Udroteret i 2005 efter 10 år 4 måneder og 17 dage

Søren Søndergaard i 2005 efter 10 år 4 måneder og 17 dage

Line Barfod Udroteret i 2011 efter 9 år 9 måneder og 5 dage

Frank Aaen Udroteret i 2015 efter 10 år 6 måneder og 28 dage

Per Clausen Udroteret i 2015 efter 10 år 6 måneder og 28 dage

Johanne Schmidt-Nielsen Udroteret i 2019 efter 11 år 6 måneder og 15 dage.

6 af Enhedslistens 28 Folketingsmedlemmer gennem tiden er altså udroteret og alle efter 3 perioder. Kun Søren Søndergaard er vendt tilbage efter fuld rotation. Derudover er 3 vendt tilbage efter enten at have været stemt ud af vælgerne eller selv at have trukket sig Jette Gottlieb, Frank Aaen og Rune Lund.

Dokumentation.

Siden 1994 hvor Enhedslisten kom i Folketinget har der ikke været eet tilfælde, hvor Folketingsmedlemmerne har kunnet vælges 3 gange alene på grund af rotationsordningen. Der har kunnet været en valgperiode, der har været under 3 år.

Siden 2001 har det set sådan ud:

20. november 2001 Valgperiodes længde 3 år 2 måneder 18 dage

8. februar 2005 Valgperiodens længde 2 år 9 måneder 5 dage

13. november 2007 Valgperiode længde 3 år 10 måneder 2 dage

15. september 2011 Valgperiode længde 3 år 9 måneder 3 dage

18. juni 2015 Valgperiode længde 3 år 11 måneder 17 dage

Konklusion.

Der kan være og er forskellige holdninger til Enhedslistens rotationsregler, men argumentet om at ændre kandidaternes mulighed for at vælges i 3 perioder ved at udvide periode man kan opstille indtil det kommende årsmøde efter man har været valgt i 7 år til 11 år, er ikke et af dem. Det er grundigt dokumenteret her.

Personligt er jeg tilhænger af ordningen, som den er nu, fordi

”Rotation på vores politiske poster er en god idé. Den er – sammen med vores demokratiske processer omkring opstilling af kandidater til Folketing og kommunalbestyrelser – med til at sikre, at Enhedslistens fuldtidsansatte politikere ikke udvikler sig til levebrødspolitikere. Rotationsordningen er med til at sikre, at nye talenter kan komme til.”

Talentudvikling har virket og virker. Enhedslisten har hele tiden været i stand til at udvikle nye, dygtige og skarpe talenter, således også ved sidste valg og der står mange på spring til at tage over.

Risikoen for at vore valgte tillidsfolk ender med at blive ligeså magtfuldkomne som politikerne i andre partier er til stede ved for lange perioder som folkevalgte. Ikke af ond vilje, men fordi man som politiker på Borgen lever i en osteklokke.