Lars Løkkes velfærds talmagi.

Af: Allan Krautwald

Inden du falder i svime over denne svimlende sum til forbedring af velfærden, skal du lige stoppe op og overveje hvordan Løkke når frem til dette beløb. Der er ikke tale om, at velfærden her og nu skal tilføres 69 ekstra milliarder.

Dagens store historie i valgkampen har været Lars Løkke Rasmussens udmelding om, at han vil bruge 69 milliarder kroner mere på velfærd. Det er jo i sig selv overraskende i betragtning af, at han står i spidsen for en regering, der på en række områder har forringet velfærden.

Men inden du falder i svime over denne svimlende sum til forbedring af velfærden, skal du lige stoppe op og overveje hvordan Løkke når frem til dette beløb. Der er ikke tale om, at velfærden her og nu skal tilføres 69 ekstra milliarder.

Realiteten er at Løkke vil øge bevillingerne til velfærd med godt 3 milliarder kroner pr. år.  3 milliarder kroner i 2020, yderligere 3 milliarder kroner i 2021 således beløbet når op 6 milliarder osv. Det må være udtryk for journalistisk dovenskab når medierne bevidstløs kører ud med tallet 69 milliarder som breaking news.

Men holder Løkkes tale om et velfærdsløft vand, hvis vi ser det nærmere efter i sømmene? Nej slet ikke. Der kan højst blive tale om en status quo i bedste fald. Det man med et ekspertudtryk kalder den demografiske udvikling betyder, at vi får flere ældre og flere børn, det er en positiv udvikling, men selv med dette ”løft” vil der ikke være penge til en ordentlig ældrepleje, til tilstrækkelige pædagoger i daginstitutionerne, tilstrækkelig omsorg og pleje på vore sygehuse osv.

Lars Løkke Rasmussen vil bruge det såkaldte råderum til at finansiere ”løftet”. Råderummet er forskellen mellem statens indtægter og udgifter. Det lyder jo fint at statens på den måde har et overskud, der kan postes i velfærden. MEN du bør spørge dig selv om, hvordan det råderum er opstået.

Råderummet er opstået ved at skære på velfærden for en række befolkningsgrupper, altså besparelser på ydelser for de der har brug for samfundets hjælp, integrationsydelse og forringelser af dagpenge, sygedagpenge, førtidspension osv. Samtidig har de rigeste i samfundet fået 20 milliarder kroner i skatte- og afgiftslettelser alene i den sidste valgperiode.

Løkke Rasmussen og hans regering har altså forringet vilkårene for landets mindst velstillede borgere og forgyldt de rigeste. Hvis der ikke var blevet givet kollosale skattelettelser under denne og Helle Thornings regering, kunne vi have undgået de mange forringelser og også have haft et råderum til velfærdsforbedringer.

Ser vi bort fra disse fakta og udelukkende ser på Løkkes mulighed for at gennemføre det, så har både de Konservative og Liberal Alliance allerede skudt planen ned, de vil hellere bruge pengene på – ja flere skattelettelser.

Der er brug for en helt anden medicin for øge velfærden og mindske uligheden i samfundet end den en trængt statsminister har fundet på i 11 time i et forhåbentlig forgæves forsøg på skaffe sig 4 år mere i statsministeriet.