En hjælpende hånd eller valgflæsk

Gamle Hænder2

Af: Allan Krautwald

Er socialdemokraternes udspil om tidligere pension til en gruppe ældre lønmodtagere kun et valgoplæg eller kommer de snart med et reelt forslag. Alt i alt må man sige, at Socialdemokraternes forslag indtil videre rejser flere spørgsmål end det besvarer. Partiet har sikkert, af taktiske årsager, valgt at være uklare om det præcise indhold. Det er jo et valgoplæg og sporene fra før Thorning regeringen skræmmer sådan, at partiet ikke ønsker en ny løftebruds diskussion.

I 2006 indgik den daværende regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre det såkaldte velfærdsforlig, som bl.a. betyder, at pensionsalderen løbende vil blive sat op i takt med den formodede stigende levealder.

Allerede dengang var vi mange, der advarede mod den stigende pensionsalder. Fordi man bliver 10-15 år ældre over de kommende generationer, er der intet belæg for, at kroppen kan holde til hårdt fysisk arbejde længere end den kan med den nuværende levealder. Mange er, allerede nu, nedslidte længe før de fylder 60 år.

Sen erkendelse.

Nu 13 år senere, hvor vi nærmer os et Folketingsvalg, er det gamle arbejderparti pludselig blevet ramt af den erkendelse, som mange allerede gav udtryk i 2006. Kroppen kan ikke nødvendigvis holde til en længere årrække med hårdt fysisk eller psykisk belastende arbejde.

Så nu rækker Socialdemokratiet en hjælpende hånd ud til de ældre medborgere. Det står her kort før valget hen i det uvisse hvad denne hånd indeholder. Vi ved at partiet vil afsætte 3 mia. kr. til en tidligere tilbagetrækning for en gruppe lønmodtagere og vi ved at Finansministeriet har beregnet, at det ville kunne komme til at omfatte godt 7.000 mennesker – men så ved vi heller ikke ret meget mere.

Hamsterhjul?

Flere spørgsmål rejser sig:

Hvordan skal det afgøres hvem der er berettiget til at trække sig tilbage nogle år tidligere? Socialdemokraterne stod selv i spidsen for den førtidspensionsreform fra 2013, der gjorde det endnu sværere, at få en førtidspension. Er det et lignende hamsterhjul, med årelange udredninger, de nu vil sende ældre slidte lønmodtagere igennem.

De omtaler en tidligere tilbagetrækning som pension. Er det ensbetydende med, at det skal være på en folkepensionsydelse? Folkepensionens grundbeløb udgør i dag 6.327 kr. om måneden og har man ikke for stor en formue, eller en ægtefælle der tjener penge, kan der til dette beløb lægges pensionstillæg på maksimalt 6.923 kr. Sammenlignet med efterlønssatserne i dag på hhv. 18.866 kr. og 17.168 kr., udgør en folkepension et ringe alternativ.

Hvad skal der ske med de mange nedslidte som ikke kan omfattes af ordningen når rammen på ca. 7.000 pesoner er opbrugt? Skal de igennem et afklaringsforløb lignende det yngre uarbejdsdygtige skal for at få en førtidspension? Det kan jo som bekendt tage afskellige år, alt efter hvordan kommunerne vælger at administrere loven.

Valgoplæg – frygt for løftebruds diskussion?

Alt i alt må man sige, at Socialdemokraternes forslag indtil videre rejser flere spørgsmål end det besvarer. Partiet har sikkert, af taktiske årsager, valgt at være uklare om det præcise indhold. Det er jo et valgoplæg og sporene fra før Thorning regeringen skræmmer sådan, at partiet ikke ønsker en ny løftebruds diskussion. Det kan være forståeligt nok. Men omvendt betyder det så også, at vælgerne risikerer at købe katten i sækken og at det ender i ingenting.

Der er oplagt at der er brug for at ændre på bestemmelserne i velfærdsforliget fra 2006, ligesom der er brug for at ændre reformerne af førtidspension og fleksjob fra 2013. Men hvis ikke forligene opsiges før et valg, vil de stadig gælde efter et valg. Derefter er mulighederne begrænsede til lapperier, der alligevel ikke løser de grundlæggende problemer, for de mange nedslidte og syge.

Andre muligheder – andre løsningsmodeller.

Jeg vil i et senere blogindlæg se på andre forslag og forsøge at give mit bud på, hvordan en sådan seniorordning kunne se ud.

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: