Nyt år, nyvalg, ny regering, ny politik?

Af: Allan Krautwald

Vi trænger ikke alene til en ny regering, men endnu mere til en ny politik.
Større lighed trænger sig på – vi skal have løftet voksne og børn ud af fattigdom.
Der må sættes en stopper for udskamningen af medborgere med anden etnisk baggrund.
Der må tages dramatiske skridt i kampen mod klimaændringerne.
Det må være nogle af kravene til en ny regering, som så også skal vide, at vi er klar til at yde dem skarp modstand, hvis de fortsætter Løkkes linje.

År for år udtrykker vi årets udgang ønsket om at det nye år vil blive bedre, mere solidarisk og mere medmenneskeligt end det år vi går ud af. Er bunden nu endelig nået?

Hvert år kan vi konstatere at sådan gik det desværre heller ikke denne gang. Igen i år er de fattigste blevet fattigere og de rigeste endnu rigere. Vi ser resultatet af skiftende regeringers bevidste nedskæringer på de mange, der har behov for fællesskabets støtte, de syge, de ledige, børnene.
Kontrakten i det danske velfærdssamfund er, at vi betaler en forholdsvis høj skat så vi kan gribe de, der har behov for hjælp. Denne kontrakt er desværre opsagt.

Hvert år håber vi på at bunden er nået i forhold til den symbolpolitik, der kun har til formål at stemme optimere ved at skabe problemer, hvor der ingen problemer er. Intet er for småt når det drejer sig om genere mindretallene i vort samfund – mest udtalt ved udskamningen af vore nye landsmænd. Således også i år med bl.a. vedtagelsen af det tåbelige burkaforbud og ghetto pakken. Desværre er der ikke meget, der tyder på, at et regeringsskifte vil føre til ændringer af denne linje.

I mange år har det været almindelig viden, at vi styrer direkte mod en klimakatastrofe og heller ikke i år har de ansvarlige for alvor taget fat på at løse problemerne. Den globale temperatur stiger, indlandsisen smelter osv.
Vore børn og børnebørn vil ikke takke os.

I 2019 må det være målet at få valgt nogle mere ansvarsbevidste politikere, som vi om ikke andet her i landet kan gøre vort.
Lars Løkke og hans ligesindede må sendes på pension. Vi trænger ikke alene til en ny regering, men endnu mere til en ny politik.
Større lighed trænger sig på – vi skal have løftet voksne og børn ud af fattigdom.
Der må sættes en stopper for udskamningen af medborgere med anden etnisk baggrund.
Der må tages dramatiske skridt i kampen mod klimaændringerne.
Det må være nogle af kravene til en ny regering, som så også skal vide, at vi er klar til at yde dem skarp modstand, hvis de fortsætter Løkkes linje.

Forud for valget i 2011 var vi givet en del, der havde urealistiske forventninger til en regering under socialdemokratisk ledelse og med deltagelse af SF og de Radikale. Efter 10 år med Fogh og Løkke blev der lagt op til velfærd fremfor skattelettelser – men ak det gik modsat, vi fik mindre velfærd og skattelettelser for de mest velhavende og erhvervsliver.

S-SF-R regeringen gennemførte som bekendt en byge af forringelser på det fordelingsmæssige område, der fortsatte med at øge uligheden og bragte mennesker, der i forvejen havde det hårdt i en endnu ringere situation.

Førtidspension – og fleksjob reformerne forringede mulighederne for mennesker med kroniske sygdomme og nedsat arbejdsevne i dels at få tildelt en af ydelserne og dels sendte dem ud i en række unødvendige arbejdsprøvninger og ressourceforløb, som ofte kun tjente til at forhale afklaringen.

Sygedagpenge perioden nedsattes fra 52 uger til 22 uger, hvor der ellers var lagt op til at ingen skulle kunne miste retten til sygedagpenge før de var afklarede til en varig ydelse eller var raskmeldte.

Kontanthjælpsreformen forringede vilkårene for nogle grupper af kontanthjælpsmodtagere.

Samtidig gennemførtes sammen med de borgerlige partier en skattereform, der omfordelte et større milliard besløb fra mennesker på overførselsindkomster til skattelettelser for de mest velhavende gennem sænkelse af topskatten. År for år mindre reguleres overførselsindkomsterne og pengene anvendes til at forgylde mennesker med store indkomster.

Samtidig med forringelserne af kontanthjælpen valgte regeringen at give skattelettelser til erhvervslivet.

Denne række af forringelser for de samfundet skulle gribe har medført en stor stigningen i antallet af fattige voksne og børn i samfundet – og særligt skærer det i hjertet at 64.500 børn nu vurderes at leve i fattigdom i et af verdens rigeste samfund. DET KAN VI IKKE VÆRE BEKENDT.

Derfor bør venstrefløjen ikke pege på en forhandlingsleder efter valget, der ikke vil afgive konkrete løfter om mindre ulighed og mere velfærd. Ligesom regeringen må levere på de øvrige områder, der er nævnt ovenfor.

Der må skabes nyt håb.