Kritik af Finansministeriets højreorienterede regnemaskine.

Af: Per Bregengaard

I april måned offentliggjorde Enhedslisten en rapport ”Den politiske Regnemaskine”. Rapporten er et opgør med ministeriets økonomiske teorier baseret bl.a. på en lang række undersøgelser foretaget af en række forskere.  Per Bregengaard har udgivet en lille læse-let bog, hvor du kan få uddybet kritikken. ”Den højreorienterede regnemaskine” kan købes hos forlaget solidaritet for 20 kr.

Finansministeriets empiri bag den såkaldte regnemaskine er både selektiv og tvivlsom, og regnemaskinens grundlæggende teser er klar værdipolitik. Det står stadig ved magt, selvom Finansministeriets afdelingschefer senest søger at besvare bl.a. professor Juselius kritik bl.a. med dokumentation for effekten af ændringer i dagpengesystemet (Pol. 15.10).

Tesen er: Gode vilkår for de arbejdsløse begrænser udbuddet af arbejdskraft og skaber dermed arbejdsløshed. Arbejdsløsheden svinder ind ved at forringe vilkårene for de arbejdsløse. Den liberalistiske økonomiske teori indebærer altså, at den arbejdsløse selv bærer skylden for sin arbejdsløshed. Det er hendes eller hans vilje og motivation, der er problemet. Det er ikke det økonomiske system, udviklingen i de økonomiske konjunkturer, på arbejdsmarkedet eller lignende, det er galt med.

Men holder den liberalistiske økonomiske teoris antagelser i virkeligheden, således som finansministeriets embedsmænd hævder? Den danske Dagpengekommission har analyseret, hvad forkortelsen af dagpengeperioden fra 4 til 2 år betød for de lediges adfærd. Undersøgelsen viste, at forkortelsen af dagpengeperioden førte til, at flere kom i arbejde. Den undersøgelse bruger Finansministeriet. Undersøgelsen viser imidlertid ikke noget om, hvor varig beskæftigelsen er.

SFI (Socialforskningsinstituttet, i dag VIVE) har foretaget en undersøgelse, der bygger på mere varig beskæftigelse. Effekten er her langt lavere. Men, der kan samtidig stilles spørgsmålstegn ved den samfundsgavnlige effekt, som en forringelse af dagpengeordninger har. Mennesker, der står over for en voldsom forringelse af forsørgelsesgrundlaget, er tilbøjelige til at søge og påtage sig arbejde, som de er overkvalificerede til. Det kan betyde, at de fortrænger andre. Altså, ledigheden går ikke ned, fordi nogle kommer i beskæftigelse, hvis andre bliver arbejdsløse eller forbliver ledige på dagpenge eller kontanthjælp, selvom jobbet passer bedre til dem. De refererede undersøgelser tager ikke højde for dette. Man kan ikke alene fortrænge andre ved at være overkvalificeret, men også ved at acceptere ringere arbejdsvilkår og dårlig løn. Det sidste har konsekvenser for skatteindtægterne. Det har samme virkning, hvis den ledige ikke har tid til at vente på det rigtige job, som mindre kvalificerede må overtage med et ringere resultat til følge.

Overkvalificerede mister ofte hurtigt deres viden og erfaringer ved ikke at komme på den rette hylde, som man siger. Dette er samfundet ikke tjent med. Et stressende system for de ledige er generelt set en hindring for, at arbejdskraften passer bedst muligt til arbejdsmarkedets behov.

Du skal være velkommen til at få uddybet regnemaskine-kritikken i min lille læse-let bog: ”Finansministerens højreorienterede regnemaskine”, som kan købes hos forlaget Solidaritet for 20 kr.

Bogen kan bestilles på http://www.solidaritet.dk/