Deltag i debatten. Rød Blog er kommet godt fra start og søger flere bloggere.

Røde Faner

Af: Allan Krautwald

Venstrefløjen forekommer langt henad vejen famlende overfor den politiske udvikling vi ser i disse år. Derfor er det vigtigt at debatten kan flyde frit i et forsøg på at nå en afklaring. Hvis en venstrefløj overhovedet skal give mening, bliver vi nødt til at kræve markante politiske ændringer på en række politiske felter. Ellers risikerer vi at miste den troværdighed, der er opbygget gennem de senere år.

I juni måned lancerede vi Rød Blog. Efter en stille og rolig start henover sommeren, kan vi nu konstatere, at bloggen bliver stadig mere læst måned for måned og at de seneste indlæg har været meget læst.

Vi har siden starten haft 4.490 besøgende og 6.504 sidevisninger. De 3 mest læste indlæg har haft hhv. 1.149, 623 og 522 visninger. Så hvis du har noget på hjerte er Rød Blog et sted, hvor dine indlæg bliver læst.

Det politiske landskab er i opbrud.

Den danske venstrefløj er udfordret i disse år. Gammelkendte alliancer er i opbrud og bliver erstattet af nye. Socialdemokraterne har gradvist indgået et stadigt tættere samarbejde med Dansk Folkeparti. Faren for et endnu tættere samarbejde er overhængende, hvis der efter næste valg ikke er et flertal for Løkke som statsminister.

Det pressen har døbt rød blok har jo i realiteten aldrig eksisteret. Hvis man skulle have været i tvivl om det, så husk på hvad der skete under Thorning regeringen, hvor der omfordeltes store milliardbeløb fra samfundets udfordrede til samfundets rigeste og erhvervslivet gennem en række reformer, der bl.a. ramte syge og ledige og en skattereform der underminerede alle overførselsindkomsterne og anvendte midlerne til topskattelettelser. Og det er givet medvirkende til at den nuværende opposition ser ud til at være mere splittet end nogensinde.

Selvom venstrefløjen ved det kommende valg skulle få 4 eller 6 mandater mere i Folketinget, ændrer det i sig selv ikke ret meget, når et stort flertal ikke vil føre en solidarisk politik for de mange i stedet for en politik for de få. Uden folkelig opbakning udenfor Folketinget er det meget svært at ændre noget afgørende på magtforholdene i samfundet.

Den nødvendige debat.

Venstrefløjen forekommer langt henad vejen famlende overfor den politiske udvikling vi ser i disse år. Derfor er det vigtigt at debatten kan flyde frit i et forsøg på at nå en afklaring. Mette Frederiksen skal ikke have nøglerne til statsministeriet uden modydelser. Efter år med sociale nedskæringer og øget ulighed må vi kræve øget fokus på øget lighed og at få løftet samfundets mest udsatte økonomisk og socialt. Klima- og miljøpolitikken er vigtigere end nogensinde og vi må kræve at der bliver sat stærkt øget gang i den grønne omstilling. Og endelig må der sættes prop i den fremmedfjendske politik store dele af Folketinget fører. Selvom der er stort flertal for denne politik, skal vi ikke undlade at stille krav her også.

Hvis en venstrefløj overhovedet skal give mening, bliver vi nødt til at kræve markante politiske ændringer på disse politiske felter. Ellers risikerer vi at miste den troværdighed, der er opbygget gennem de senere år.

Deltag i debatten – skriv blogindlæg.

De indlæg du kan læse på rød blog står for den enkelte skribents regning. Forstået på den måde, at vi ikke nødvendigvis alle kan stilles til ansvar for et bestemt synspunkt. Men til gengæld inviterer det så til en åben debat.

Du kan deltage på 2 måder på rød blog. For det første vil vi opfordre dig til at deltage i debatterne og de enkelte indlæg via kommentarfeltet og for det andet er du velkommen til selv at bidrage med blogindlæg, der fremmer muligheden for en progressiv retning for vort samfund. Og vi hører også gerne fra de mange der organiserer sig i sociale bevægelser i disse år, såsom Jobcentrets Ofre og Næstehjælperne. Kontakt os via mail hvis du har noget på hjerte.

Kort og godt er bedre end langt og indviklet.

Det er helt op til dig selv at formulere dine indlæg og give dem det omfang, du synes er passende. Men vores erfaring viser os, at kortere blogindlæg bliver læst langt mere end de meget lange. Det er selvfølgelig dit valg, men har du meget på hjerte og det giver mening at dele det op i flere kortere indlæg, så øger det muligheden for mange læsere.

Kontakt os via mail hvis du har noget på hjerte. Du finder adressen under kontakt her på siden.

De kommende måneder kan blive afgørende for den politiske udvikling i Danmark ikke alene i de kommende år, men også på lidt længere sigt.

Deltag i debatten.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: