Førtidspension og Fleksjob. Opsig nu det forlig Mette og Pia!

Af. Allan Krautwald

Den parlamentariske tradition byder at alle partier i et forlig skal være enige før der kan ændres i det. Da syge og nedslidte ikke kan vente længere på de hårdt tiltrængte forbedringer, må det være på tide at få opsagt det forlig, så alle fejl og mangler kan rettes og vi kan få et system, der griber de mennesker, der har behov for fællesskabets støtte og hjælp. Og ifølge de gældende spilleregler skal forliget opsiges forud for et valg, hvorefter man bagefter kan skabe noget nyt.

I 2012 stod Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, i spidsen for de efterhånden berygtede reformer af førtidspension og fleksjob. Hun og forligspartierne (Socialdemokraterne, SF, Radikale, Venstre, Konservative og Liberal Alliance) valgte dengang at vende det døve øre til den byge af advarsler og høringssvar, der kom fra Ankestyrelsen, Dansk Socialrådgiverforening, Bedre Psykiatri, Danske Handicaporganisationer og en række andre eksperter.

Sen erkendelse eller valgflæsk?

Fornylig udtalte Mette Frederiksen til BT i forbindelse med socialdemokraternes kongres, at hun er oprigtig ked af konsekvenserne af de reformer hun stod i spidsen for som beskæftigelsesminister i 2012.

Socialdemokraternes ordfører på området Leif Lahn fulgte op og udtalte:  “De seneste år har vi set syge mennesker blive tæsket rundt i systemet, selvom de skulle have en førtidspension”

Når landets formentlig kommende statsminister og hendes arbejdsmarkedsordfører samstemmende udtaler kritik af de reformer, som de selv har stået i spidsen for, må man antage, at de også vil stå i spidsen for at ændre på de mange urimelige forhold for syge og nedslidte reformerne har skabt. Men tilsyneladende ikke. Under Folketingets åbningsdebat foreslog Enhedslistens Finn Sørensen, at socialdemokraterne skulle indkalde Enhedslisten, Alternativet, SF og Dansk Folkeparti til forhandlinger om ændring af reformerne allerede nu. Det ville betyde, at man allerede inden et valg kunne blive enige om, hvilke forbedringer der skal til. Det blev afvist af Mette Frederiksen, som hellere vil forhandle med forligskredsen – de borgerlige partier. Så socialdemokraternes sene erkendelser stikker nok desværre ikke så dybt.

Kan SF løsrive sig fra storebror?

SFs politiske ordfører, Karsten Hønge, har gennem et stykke tid turneret rundt med kritik af de reformer hans eget parti deltog i. Der er ingen grund til at tro han ikke mener det, men direkte adspurgt på Facebook, holder han også fast i, at ændringerne skal ske gennem forhandlingerne med forligspartierne.

Under Folketingets åbningsdebat opfordrede SFs Jacob Mark ydermere Enhedslisten til at tilslutte sig forligene for at få indflydelse, hertil svarede Pernille skipper blandt andet: “hvad SF laver i førtidspensions- og fleksjobforliget, som har tvunget folk i arbejdsprøvning, aner jeg ikke. Og nej, det gør ikke verden bedre, at vi er flere, der laver dårlige ting.”

Så frem for at gå benhårdt efter de nødvendige forbedringer, har SF i stedet travlt med at få flere partier rodet ind i de dårlige forlig, de har indgået. Det er meget svært at tage alvorligt.

SF var engang et parti der ligesom Enhedslisten i dag, ikke ville medvirke til at forværre situationen for samfundets udsatte. Man kan håbe på at partiet snart finder tilbage til dets oprindelige ståsted.

Indkald nu til forhandlinger.

Den parlamentariske tradition byder at alle partier i et forlig skal være enige før der kan ændres i det. Da syge og nedslidte ikke kan vente længere på de hårdt tiltrængte forbedringer, må det være på tide at få opsagt det forlig, så alle fejl og mangler kan rettes og vi kan få et system, der griber de mennesker, der har behov for fællesskabets støtte og hjælp. Og ifølge de gældende spilleregler skal forliget opsiges forud for et valg, hvorefter man bagefter kan skabe noget nyt.

Derfor vil jeg opfordre til, at de partier der reelt ønsker forbedringer på området snarest sætter sig sammen og forsøger at blive enige om en række forbedringer. I første omgang kunne det være Enhedslisten, Alternativet og Dansk Folkeparti. Det skal gerne munde ud i enighed om en række krav, som man hurtigt kan præsentere socialdemokraterne for. Uanset om Mette Frederiksen vil se til venstre eller til højre, når hun skal danne regering, vil der være partier som stiller kravene. Næste skridt bliver så at partierne enes om et forlig, der kan gennemføres efter et valg. Men det kræver som et minimum at Socialdemokraterne opsiger forliget inden et valg.

Gennem 6 år har disse reformer skabt utålelige forhold for landets syge og nedslidte. Når Socialdemokraterne og SF beklager, er det bare om at komme hurtigt til forhandlingsbordet med de partier, der vil forbedre situationen. Vinduet er åbent nogle få måneder endnu indtil Løkke udskriver valget.

Opsig nu det forlig Mette og Pia!