Hvad har flygtningelejre og jobcenteret tilfælles ?

Af. Linda Villadsen, Næstehjælperne

Han var fra en af de større kendte nødhjælpsorganisationer og han havde arbejdet hele dagen – og de forgående dage med at bygge et legeskur til flygtningebørnene.

Der var meget at lave. Jeg havde kun to hænder, der ikke både kunne sørge for vand, mælk, følge syge på hospitalet og finde tørt tøj til de flygtninge der var våde.

Derfor spurgte jeg nødhjælpsarbejderen om det var muligt, at han slap hammeren et øjeblik og følge de syge på hospitalet eller lave mælk til børnene.

Svaret var nedslående. Han havde fået besked af sin organisation om at bygge et skur – og det var præcis hvad han gjorde. De tørstige og syge måtte vente. Skuret skulle bygges. Det var hans opgave.

Der lugtede af urin og vi soppede i urin. Et barn lå slapt hen over sin mor. Andre børn var tørstige og der skulle hentes vand til den mere eller mindre spontant opståede flygtningelejr i kystpolitiets gård. Kvinderne havde fået for lidt at spise og drikke i dagene og i nogle tilfælde ugerne op til flugten, så de kunne ikke længere amme deres børn. Vi havde modermælkserstatning, men det skulle forberedes til hvert barn.

Vi knoklede med at nå det meste – det vigtigste først og lærte at leve med byggeriet af et legeskur, mens vi måtte afslå og bede folk om at vente – også selvom deres barn var meget tørstig.

Nu spørger du måske dig selv om, at byggeri af skur og syge i en flygtningelejr i Grækenland, har at gøre med dit liv og det der foregår omkring dig; Svaret er – ganske meget – forbavsende og foruroligende meget.

I dele af den offentlige sektor bygger man – i overført betydning – legeskure, mens andre og mere presserende opgaver må vente. Nogen har besluttet, at der skulle bygges et legeskur. Ansatte bliver målt på, hvor mange legeskure der bygges og hvor hurtigt byggeriet skrider frem.

I jobcenteret bygges der mange legeskure i form af nyttesløse ressourceforløb, kontrolskrivelser, breve og opringninger. De syge og arbejdsløse forsøger forgæves at råbe op om meningsløsheden og det meningsfulde de i stedet, at kunne bruge deres tid og ressourcer på. Fx  genoptræning, relevante kurser, der kan føre til et arbejde eller hurtig godkendelse til det flexjob, der netop er på hånden. Opråbene er forgæves. Der bliver afkrævet møder for mennesker, der er indlagt på psykiatriske og somatiske afdelinger. Der bliver udført – ofte ulovlige sanktioner af borgere, hvorefter disse borgeres børn må gå sultne i seng eller i skole. At få folk i beskæftigelse virker på papiret ligeså vedkommende som at bygge et legeskur i en flygtningelejr, men under byggeriet, er der ikke ressourcer eller interesse for, at gøre det nødvendige, der skal til før der er plads til  beskæftigelse. Jobcenteret har fået besked på, at der skal bygges et skur. De bliver målt og vejet på byggeriet af skuret og ikke på om det de foretager sig giver mening eller ej.