Af: Allan Krautwald
Forleden udtalte Mette Frederiksen til BT, at hun er oprigtig ked af konsekvenserne af den reform, hun stod i spidsen for som beskæftigelsesminister i 2012. Og i en artikel i Fagbladet 3F følger partiets ordfører på området Leif Lahn op: ”
”De seneste år har vi set syge mennesker blive tæsket rundt i systemet, selvom de skulle have en førtidspension”, siger han til bladet.
Når socialdemokraterne kort før et Folketingsvalg begynder at pudse den sociale profil af, er der alt mulig grund til at være skeptisk og passe på.
Forud for valget i 2011 som bragte Thorning regeringen til magten lød mantraet ”Velfærd i stedet for skattelettelser”. Aldrig så snart de havde indtaget minister taburetterne før fik piben en ganske anden lyd. I løbet af kort tid gennemførte regeringen sammen med de fleste borgerlige partier de berygtede reformer af førtidspension og fleksjob. Eksperter og græsrodsbevægelser havde på forhånd grundigt orienteret ordførerne fra regeringspartierne om den megen dårlige forvaltning af loven fra 2003 der foregik ude i kommunerne. Og på hvilke punkter der burde laves forbedringer.
Fra skidt til værre.
Regeringspartierne valgte at sidde de mange gode råd overhørig og indgik forliget, som i den grad ændrede det fra skidt til værre. Syge og nedslidte er blevet trukket igennem den ene nyttesløse arbejdsprøvning efter den anden selvom læger og speciallæger gennem lægeerklæringer havde erklæret sygdomme permanente og uden udsigt til forbedringer. Vi har set utallige eksempler på de nedværdinge og menneskefjendske senge praktikker, hvor syge har måttet have stillet en seng til rådighed under arbejdsprøvninger for at kunne afprøves få timer om ugen. Vi har oplevet dødsfald under ressourceforløb osv. osv.
Nyvunden indsigt?
Forleden udtalte Mette Frederiksen til BT, at hun er oprigtig ked af konsekvenserne af den reform, hun stod i spidsen for som beskæftigelsesminister i 2012. Og i en artikel i Fagbladet 3F følger partiets ordfører på området Leif Lahn op: ”
”De seneste år har vi set syge mennesker blive tæsket rundt i systemet, selvom de skulle have en førtidspension”, siger han til bladet.
På trods af bunker af høringssvar og advarsler fra Ankestyrelsen, Dansk Socialrådgiverforening, Bedre Psykiatri, Danske Handicaporganisationer og en række andre eksperter, tromlede partierne med regeringen i spidsen reformerne igennem.
Overfor Fagbladet erkender Leif Lahn nu, at frygten fra organisationer dengang var begrundet: ”Vi var sikre på vi gjorde det rigtige. Nu kan viså se, at der var nogle ting, som ikke var rigtige og derfor retter vi nu ind”, siger han.
Man kan så undre sig over, at der skulle gå 6 år og vi skulle nærme os et nyt valg, før denne erkendelse opstod. Pressen har ellers bragt hundredvis af artikler gennem de 6 år om hvor dårligt syge er blevet behandlet i systemet. Der er stillet masser af spørgsmål til ministeren i Folketinget og der har været afholdt mange demonstrationer, hvor syge og nedslidte har gjort opmærksom på deres situation.
Opsig nu det forlig.
Den parlamentariske tradition byder at alle partier i et forlig skal være enige før der kan ændres i det. Da syge og nedslidte ikke kan vente længere på de hårdt tiltrængte forbedringer, må det være på tide at få opsagt det forlig, så alle fejl og mangler kan rettes og vi kan få et system, der griber de mennesker, der har behov for fællesskabets støtte og hjælp. Og ifølge de gældende spilleregler skal forliget opsiges forud for et valg, hvorefter man bagefter kan skabe noget nyt.
Alligevel siger Leif Lahn i artiklen i Fagbladet, at Socialdemokraterne ikke vil opsige forliget, men vil søge at forhandle forbedringer igennem med de borgerlige forligspartier.
Hvis socialdemokraterne mener det her alvorligt, må de opsige forliget inden et valg og starte forhandlinger med de partier, der ønsker forbedringer, således en ny lovgivning kan vedtages hurtigst muligt efter et valg, hvis der er et flertal for det. Opsig forliget nu.
Jeg vil i en senere artikel komme med eksempler på, hvordan praksis og lovgivning kan ændres. Allerede for mere end 5 år siden udarbejdede græsrodsbevægelsen Syg i Svendborg, som jeg er med i, et 14 punkts program for det.
Foto: 125 lørdage demonstrerede Syg i Svendborg på det vi døbte Anstændighedens Plads i Svendborg.
Mette Frederiksen holdt 1.maj tale i Svendborg, mens både Sydfyns Lærerkreds og en talstærk repræsentation af græsrodsgruppen “Syg i Svendborg” i al stilfærdighed vendte ryggen til. Nu er 1.majtaler ikke noget dialogforum, men enkelte nåede alligevel at – udenfor scenen – spørge M.F. om hvorfor Socialdemokraterne gik med på de uforståelige stramninger på det ene og andet område. Hendes svar var at de bare overtog nogle aftaler fra en tidligere regering. Hvad er et valg værd, hvis det kun er fortiden der hersker?
LikeLiked by 1 person