Har Enhedslisten fået en ny EU-Politik?

Af: Henrik Nedergaard

Enhedslistens folketingsgruppe har udarbejdet 100 forslag til gennemførelse i løbet af de første 100 dage, hvis Enhedslisten får magt som de har agt. Men der står i planen ikke et ord om at Danmark skal meldes ud af EU.

Da Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU holdt en tale på Enhedslistens årsmøde 2018, sagde hun blandt andet: ”Vi kommer til at vælge: Vil vi gerne være med i eliternes EU-projekt, eller skal vi udvikle et andet europæisk samarbejde?”. For Enhedslisten har dette valg, i hvert fald indtil nu, været let.

Enhedslisten har EU-modstanden som en del af sit hjerteblod, en væsentlig grund til, at jeg har været medlem af partiet i snart 25 år. Så når Enhedslistens folketingsgruppe lancerer en stor ny plan med 100 forslag til hvad partiet vil gøre i løbet af de første 100 dage, hvis vi får magt som vi har agt, burde en igangsættelse af processen for vores udmeldelse af EU selvfølgelig være en del af pakken. Det er imidlertid ikke tilfældet.

Et reformeret EU

Hvad vil Enhedslistens folketingsgruppe så gøre med magten? Det fremgår af forslag 77-80, der omhandler EU, men gennemsyrer også hele 100-dages-planen: EU skal reformeres. Vi skal have en social protokol, vi skal nedlægge veto mod handelsaftaler, der forringer lønmodtagernes rettigheder, miljøstandarder og forbrugerbeskyttelse, eller som det står i forslag 2 om indsatsen mod social dumping: ”På lang sigt skal vi have ændret EU’s regler”.

Det er altsammen meget sympatisk, især hvis man er tilhænger af et grønt og rødt EU. Der er bare et lille problem: Det er ikke Enhedslistens politik.

På Enhedslistens årsmøde i 2016 vedtog medlemmerne et delprogram med titlen ”Det mener Enhedslisten om EU”. Heri står der blandt andet: ”EU er ikke et redskab, som kan skabe større solidaritet og lighed”. Og der står umisforståeligt dette: ”Enhedslisten er grundlæggende modstander af EU og ønsker en dansk udmeldelse”. Dette med gode grunde. EU’s traktatgrundlag, der sætter det indre marked over hensyn til eksempelvis arbejdsvilkår og miljø, kan kun reformeres, hvis alle medlemsstaterne går ind for det. Eller sagt med andre ord: At ville reformere EU indefra er som kaninen, der sagde, da den lod sig æde af en slange: ”Jeg spiser den bare indefra”.

Medlemsdemokrati?

Enhedslistens delprogram om EU gælder stadig. Hvordan i alverden kan Enhedslistens folketingsgruppe så slippe af sted med uden om medlemsdemokratiet at lancere en fuldstændig anden EU-politik?

Dog står der i starten af 100-dages-planen: ”Men det er stadig kun forslag og oplæg til debat”. Vi får altså chancen for at debattere de 100 forslag, også internt i partiet. Det havde været bedre, hvis vi havde taget debatten først, vedtaget den i vores medlemsdemokrati og derefter havde præsenteret den for offentligheden. Men medlemmerne får da chancen for at bidrage, og det agter jeg også selv at gøre, også med mere end dette indlæg.

Jeg kender allerede et af de svar, kritiske røster vil blive mødt med, nemlig ”Det er jo kun, hvad vi kan nå på 100 dage”. Men i spørgsmålet om EU vil det være en lige så langtrukken proces, om ikke mere langtrukken, at sætte gang i reformeringen af EU, som det vil være at komme ud af EU. Så den indvending gælder ikke her.

Der kommer mere

Jeg vil i kommende indlæg sætte fokus på andre dele af folketingsgruppens plan. Og jeg vil forholde mig til, at den er blevet præsenteret som ”socialisme i praksis”, hvilket har ægget mig til at lede efter det socialistiske i planen. Og endelig vil jeg kigge nærmere på, hvad det er for en forandring, Enhedslisten er ved at gennemgå. Stay tuned!

Foto: Hajime Sasada