Er trykknap demokrati vejen til øget deltagelse og aktivitet?

Er trykknap demokrati vejen til øget deltagelse og aktivitet. Kræfter i Enhedslisten foreslår at valget til partiets Hovedbestyrelse fremover skal ved elektronisk urafstemning begrundet med at det vil give partiet flere aktive medlemmer.

Af: Allan Krautwald

Til Enhedslistens årsmøde i weekenden den 3.-4. oktober foreligger der en række forslag om, at ændre reglerne for valg af partiets Hovedbestyrelse. Nogle handler om at sikre en bedre geografisk fordeling fordi der i det nuværende HB er 4 storkredse, der ikke har et medlem af Hovedbestyrelsen. Andre handler om forskellige kvoter udover kønskvotering og endelig andre om at ændre antallet af HB medlemmer.

Elektronisk urafstemning.

Men et forslag springer i øjnene, nemlig at ændre valget fra et årsmødevalg til valg via elektronisk afstemning.

Der er argumenteret for elektronisk urafstemning at det vil øge den politiske aktivitit blandt medlemmerne. Nu afhænger det selvfølgelig af hvordan man måler den politiske aktivitet. Hvis det ikke fører til deltagelse i møder og andre aktiviteter kan vi næppe tale om en øget politisk aktivitet.

Erfaringerne med elektronisk afstemning.

I 2015 indførtes elektronisk urafstemning i forbindelse med valg af den årlige top 20 liste, som er afgørende for hvem der bliver opstillet i de sikre kredse og dermed bliver vore repræsentanter i Folketinget. Argumentet dengang var også, at det ville føre til øget aktivitet. Hvordan er det så gået?

Et eksempel.

Ved vurdering af det skal nævnes, at før 2015 stemtes der om folketingskandidater på de møder, hvor partiets medlemmer også valgte delegerede til årsmødet – partiets højeste organ.

Jeg har et eksempel fra en stor afdeling på Nørrebro:

I 2013 deltog 37 medlemmer i afstemningen og delegeretvalg

I 2014 deltog 40 medlemmer i afstemningen og delegeretvalg

I 2020 deltog 16 medlemmer eller knapt 8% af medlemmerne i delegeretvalg.

Antallet af medlemmer der deltager i afstemningen om folketingskandidater er steget med den digitale urafstemning om valg af folketingskandidater. Til gengæld er antallet af medlemmer der deltager i det vigtige valg af delegerede til årsmødet faldet markant og det er et demokratisk problem. Der er således intet belæg for påstanden om, at elektroniske valg fører til øget aktivitet.

Nuværende regler.

Vores nuværende regel om, at man til HB-valg kan stemme på 13 ud af 25 sikrer en bred repræsentation af de forskellige dele, som Enhedslisten består af.

Vi har en fælles interesse i at alle dele af partiet – uanset om der er tale om geografiske, sociale mindretal eller politiske mindretal i større eller mindre spørgsmål (EU, krigsdeltagelse, finanslov mv.) bliver repræsenteret og kommer til orde. Vi skal ikke være bange for diskussioner og politiske uenigheder.

I debatten lyder det nærmest som om, at denne form for mindretalsbeskyttelse betyder, at mindretal bliver overrepræsenteret. Det er ikke korrekt, bestemmelsen sikrer blot proportionalitet. Den betyder nemlig, at et lille flertal ikke kan sætte sig på et stort flertal af pladserne ved at stemme på de samme kandidater.

I princippet kan en regel om, at man kan stemme på 25 betyde, at 51 % af de delegerede kan besætte alle pladser i HB. Det er et demokratiprincip, som vi kender fra andre lande, hvor winner takes it all, men som vi aldrig ville drømme om at acceptere til kommune- og Folketingsvalg.

Hovedbestyrelsens rolle.

.HB er partiets politiske og organisatoriske ledelse mellem årsmøderne. Det er HBs fornemmeste opgave, at forvalte årsmødebeslutningerne. HB står til ansvar overfor årsmødet, og dermed medlemmerne i løsningen af disse opgaver. Hvis vi indfører digital urafstemning til HB, vil dette bånd blive revet over. Hvis HB gennemfører en politik, der er i strid med årsmødet, har næste årsmøde ikke mulighed for at vælge et andet HB, der bedre er i overenstemmelse med partiets politik

.I en periode hvor vi er parlamentarisk grundlag for en regering, kan det være nødvendigt, at inddrage HB mere i de politiske beslut-ninger. Vi har nu lært, at møder kan holdes digitalt og derfor indkal-des hurtigt. Ved et tættere samspil mellem Folketingsgruppe og HB, kunne vi måske have undgået at indgå et affaldsforlig, der på sigt accepterer privatisering.

Det er således afgørende, at Hovedbestyrelsen vælges med udgangspunkt i de debatter, der er på et årsmøde. Selv meget aktive medlemmer der deltager i et årsmøde, vil have svært ved at kende alle kandidater til valget. Det vil blive endnu sværere hvis de skal sidde hjemme og stemme uden den debat, der går forud for hovedbestyrelsesvalget.

Medlemmernes HB ikke kendte profilers.

Endelig vil der være en overhængende risiko for, at vi kan komme til at opleve det samme, som skete med digital urafstemning om folketingskandidater, nemlig at nogle af partiets markante og kendte profiler opreklamerer deres kandidater på Facebook og gennem direkte henvendelser. Det er der sådan set ikke noget forkert eller ulovligt i, men eftersom disse kendte naturligt er tillidsvækkende for mange i partiet, kan de komme til at påvirke vore på en uheldig måde. Det er vel naturligt i et parti hvor antallet af aktive medlemmer på en god dag udgør 10-15% af samtlige medlemmer.

Jeg synes det er en dårlig idé men en sådan selvsupplering af partiets ledelse i det vil føre til ensretning og dermed hindrer vi får alle nuancer med i den daglige drift.

2 thoughts on “Er trykknap demokrati vejen til øget deltagelse og aktivitet?

Add yours

  1. Godt indlæg….der er en betydelig risiko for at man gennem Information og Politiken kan læse hvem man “bør” stemme på. Og det bliver sikkert ikke Viggo fra Varde og Adhanet fra Nakskov vil jeg tro. 😉

    Like

  2. Jeg tror ikke at det gavner noget, at blande tingene sammen. At det skulle give flere aktive medlemmer, er ikke en mulighed der ligger i afstemningsmetoden. Der skal en aktivistisk tilgang til.

    Elektronisk afstemning er jo bare noget teknisk, på samme måde som vi foretager valg af folketingskandidater. Det fungerer efter min mening som noget af det mest demokratiske i Danmark og er et godt forbillede for hvordan HB kunne vælges. I hvert fald en del af den. Personlig er jeg stærkt tilhænger af at udvide antallet af HB medlemmer til f.eks 35, hvoraf de sidste burde vælges som representanter i storkredsene.

    Like

Skriv et svar til John Graversgaard Annuller svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: