Hvorfor gik Enhedslisten tilbage ved valget?

Af: Kim Benzon Knudsen, Murer og cand. scient. pol.

Her er et bud på hvorfor Enhedslisten gik tilbage. I komprimeret form. Det gode er at det alt sammen er ting, vi kan gøre noget ved. Men altså; hvorfor gik vi tilbage
1) Vores EU-politik: Den er under udvikling, men på ingen måde i samklang med vores vælgere og støtter og formentlig heller ikke vores egne medlemmer. En vælgerundersøgelse i januar 2019 viste at 81% af Enhedslistens vælgere ønsker at Danmark forbliver i EU. Og der er mange meldinger om folk, der har fravalgt Enhedslisten pga EU-politikken. Jeg siger ikke at vi skal løbe efter vælgerne. Men vi skal få etableret et nyt fundament for vores holdning til EU.
2) Tidspunktet for EU-valget: At de to valg lå så tæt og at en meget stor del af vores traditionelle støtter stemte på F og B har nok haft den effekt at en de mennesker har ”vænnet sig til# at stemme F g B.
3) SF tog en del af vores mærkesager (minimumsnormeringer, politikerpension, en del af klimaplanen m.v.), selvom de tidligere har stemt imod disse forslag, da vi rejste dem i Folketinget. Det har været en overraskelse. Andre partier har også været på strandhugst i vores program, og vi har ikke selv formået at popularisere vores programpunkter i en sådan grad at folk vidste at de var knyttet til os.
4) Vi har været udsat for en målrettet kampagne blandt muslimske vælgere om at fravælge Ø og i stedet vælge B på grund af vores indsats for at få afskaffet blasfemi paragraffen. Blandt andet det pakistanske miljø har været aktiveret i denne kampagne. Vi har det synspunkt at religiøse samfund ikke skal nyde særprivilegier i Danmark (heller ikke folkekirken), og det vil være en farlig vej at gå ned af hvis vi fraviger det princip. Men vi kan blive bedre til at tage diskussionen. Det er min oplevelse at kampagnen kom fire-fem dage før valget og var vel tilrettelagt. Og at Radikale kandidater har spillet en væsentlig rolle i den.
5) Vi var ikke forberedte på at håndtere diskussionen om yderfløjene, eller på at vi direkte og indirekte blev stemplet som ekstremistiske fordi Stram Kurs og Nye Borgerlige var så ekstreme. Vi ved at det kommer, for det kommer hver gang. Så vi må have en plan for det.
6) Vores forankring i pressekorpset er elendig. Ikke bare kommentator korpset, men også redaktioner og journalister på TV, radio og presse, ikke mindst lokalpresse, fatter ikke hvad vi taler om, og har ingen forbindelse til det. Vi har ikke set mange tal på det endnu, men selv den lille opgørelse over dækningen af partilederne i TV og radio viste tydeligt at vi var underrepræsenterede. Det er mit (udokumenterede) gæt at når vi får flere data om dækningen vil det vise sig at vi i ret stort omfang er blevet fravalgt til fordel for SF og de Radikale. Jeg mener at det beror på at de rent klasse mæssigt og kulturelt er langt tættere på pressekorpset end vi er. Det er et problem.
7) Vi er ikke gode nok til at popularisere vores politik. Vi har fået udviklet enormt meget konkret politik i de seneste år og været ude med mange solide udspil. Men vi er ikke gearede til at omsætte dem til oneliners og ting, der er nemme at huske. Et eksempel er at vi har påberåbt os en fuldt finansieret klimaplan, der opfylder Paris-aftalen. Det er korrekt, men folk står alligevel tilbage uden at vide hvad f… vi konkret taler om. Skulle vi stedet have stillet med ultimative krav? Jeg mener nej, for det rammer os i nakken. Og vi er jo alligevel blevet smidt i gryden med dem med de ultimative krav og har ikke formået at aflive den løgn. Så: måske ikke ultimative krav, men helt sikkert oneliners, der hviler på et solidt grundlag.
8) Vi har ikke mindst tabt i yderområderne, hvor vi ellers tog mange SF-stemmer i 2015. Det er nok ikke mærkeligt. Men vi er måske for lidt til stede, og vores argumenter er ikke klare nok.
9) Vores organisation er ikke gearet til at køre valgkamp på samme måde som de andre. Måske er det prisen for at være et parti, der ønsker at være mere og andet end et parlamentarisk fænomen. Jeg synes man kan konstatere at fx SF og de Radikale har evnet at køre nogle virkeligt stærke valgkampagner med gennemslag på de sociale medier og gader og veje. Vores plakater har ikke været oppe i samme omfang som deres. Og selvom det har været en kæmpe fornøjelse at se mange af de aktioner og happenings, der er gennemført, så har det måske alligevel været for lidt.
10) Det har ikke hjulpet at en del tid især i starten af valgkampen er brugt på interne diskussioner om vores politik og strategi på enkeltområder (fx debatten om de ultimative krav, om vores holdning til Tingbjergplanen, om vores EU-opstilling m.v.). Det er indlysende tilladt og i orden af diskutere listens politik. Men måske ikke lige i løbet af valgkampen, og der har været folk, der har afvist at holde sig tilbage med kritikken med argumentet om at de ikke ”tænker strategisk”. Nej, det kan godt være. Men så er det heller ikke så underligt at de taber.
11) Jeg argumenterer ikke for at vi skal blive en vælgerforening. Men er der noget vi kan gøre for at skabe mere sammenhæng og få endnu flere medlemmer til at være aktive i valget? Og hvad kan v gøre for at blive endnu mere skarpe i vores politiske udmeldinger?
Når alt det er sagt, så glem ikke at det trods alt ikke gik så skidt endda. Der er mange mennesker i DK, der genre vil støtte os, hvis bare ikke lige… Og vi er blevet dygtigere. Den politiske situation er broget og den minder om konstellationen under Thorning. Så vi skal selvfølgelig også tale om hvordan det skal håndteres.