Af: Gert Stenholt Madsen
Jeg går ind for nærdemokrati. Jo længere væk beslutningerne tages, jo længere væk er der mellem magthaverne og os almindelige dødelige. Derfor nej til EU og mere bureaukrati og flere politikere – Bare nej …
Den sidste tid har flere spurgt ind til min holdning til EU og om hvorvidt man bør stemme og i så fald på hvem.
Det er en interessant diskussion så jeg giver her et bud:
Det korte svar er – Ja jeg mener man bør stemme, og jeg mener man bør stemme på Liste N.
Her er hvorfor:
Hvorfor er jeg imod EU?
Helt grundlæggende er jeg imod EU af to grunde.
Punkt et:
Jeg går ind for nærdemokrati. Jo længere væk beslutningerne tages, jo længere væk er der mellem magthaverne og os almindelige dødelige. Derfor nej til EU og mere bureaukrati og flere politikere – Bare nej …
Punkt to:
Jeg gør helhjertet ind for at samarbejde med vores naboer.
Men jeg går også ind for velfærd, ordentlig løn og et godt sundhedsvæsen.
Det gør EU’s grundlag ikke.
EU er meget velfærdsfjendsk, er anti-fagforeninger, imod overenskomster og kræver loft på de offentlige udgifter.
EU er groft sagt til for, at dem der har pengene kan tjene endnu flere på dem der ikke har nogen.
EU er et kapitalistisk projekt jeg ikke kan støtte op om.
Så kan det godt være at man kan hæve miljøstandarten i f.eks. Rumænien, men det betyder så at den bliver sænket i Danmark.
EU er ikke godt for miljøet. De gennemsnitlige krav bliver overordnet sænket.
De åbne interne grænser betyder at de ydrer styrkes, og at løndumpning er blevet et kæmpe problem i Europa.
EU er en trussel mod danske lønninger og overenskomster.
For hver gode ting der kommer ud af EU, er der mindst ti negative.
Men bør vi ikke samarbejde med vores naboer? Bør vi ikke søge efter de bedste muligheder for handel osv.?
Jo det bør vi. Men her er EU ikke løsningen – Tværtimod.
Vi kan melde os ud af EU og stadig have et godt samarbejde med både EU-lande og lande uden for EU. Det gælder på langt de fleste områder, også i forhold til handel, hvor Danmark sagtens kan handle med EU-landene, selvom vi melder os ud. På nogle områder vil det ligefrem gavne dansk økonomi at melde os ud af EU.
Der kører altid skræmmekampagner der opridser alle de forfærdelige ting der vil ske, hvis et land stemmer nej til en traktakt, stemmer nej til optagelse eller melder sig ud
Problemet er bare at ingen af dommedagsprofetierne er gået i opfyldelse når befolkningerne i f.eks. Danmark, Irland og Storbritannien stemte nej.
EU som fredens Projekt
Nogle ser EU som modvægt til USAs aggressive udenrigspolitik.
Og ja USA er generelt mere aggressiv end de fleste europæiske nationer.
Men det er mere fordi at EU endnu ikke har selvstændig hær.
En ting som EU arbejder hårdt på at få ændret.
Det er et problemfor en stor union som EU, at man ikke råder over en hær der kan forsvarer de massive økonomiske interesser.
At tro at en samlet EU hær ville være mindre aggressiv end USAs hær er naivt.
Der er i øvrigt ikke snak om at den kommende EU hær skal være en defensiv hær, der skal beskytte mod angreb udefra. Den skal kunne angribe uafhængigt af USA.
EU som modvægt til fascisme
”Jeg vil hellere have EU for jeg ved hvad der venter på anden side”
Det er et direkte citat fra en FB-ven jeg har.
Og det giver jo meget god mening. Skal man vælge mellem de blå eller de sorte så vælger man det mindst ekstreme.
Men problemet er jo bare at EU skaber grobund for racisme og fascisme.
Ved at smadre velfærden i de respektive EU lande, skaber man frygt og vrede.
Den frygt og vrede kanaliseres over på syndebukke.
At tro at EU kan være alternativet til højreretorikken, holder derfor ikke.
EU er grobunden for den yderste højrefløj – Ikke løsningen
Hvorfor stemme hvis man er imod EU?
Hvis man er imod EU, bør man så overhovedet stemme til parlamentsvalget?
Det er jo et godt spørgsmål.
Og ja det mener jeg man bør gøre.
Hvis det kun EU tilhængere der sidder i EU’s parlament, så vil det gå stærkt med at få fjernet alt indflydelsen på alle politiske spørgsmål fra byråd og folketing, ned til EU politikerne og lobbyisterne i Bruxelles.
Folkebevægelsen arbejder imod at EU indfører forringelser på velfærdsområdet, miljø, sundhedsområdet osv.
Derfor er der alt mulig grund til at stemme til EU valget selv om man er imod EU.
Folkebevægelsen Mod EU eller Enhedslisten?
Jeg stemmer på Folkebevægelsen da de går ind for total udmeldelse af EU.
Det gør mange medlemmer af Enhedslisten også.
Men hvis man læser deres program igennem virker det ikke som om de vil ud.
Det virker mere som om at de vil prøve at lave EU om indefra.
Det mener Alternativet også og det samme gjorde den tidligere Juni Bevægelse.
Men at lave EU om indefra svarer til at melde sig ind i Liberal Alliance og prøve at trække dem i en mere solidarisk retning, eller at melde sig ind i Dansk Folkeparti og prøve at gøre partiet anti-racistisk. Det er en håbløs opgave.
Ofte henviser unionsmodstandere til metaforen om slangen der er ved at sluge en hare. Haren er dog overbevidst om at det bedste forsvar er at lade sig sluge og så spise slangen indefra.
At ingen har hørt fra haren siden er nok ikke en overraskelse, og historien passer meget godt på Enhedslistens strategi.
Desuden er Folkebevægelsen politisk bred.
Det er svært for EU-modstandere der ikke er enige med Enhedslisten at sætte kryds ved en af deres kandidater.
Folkebevægelsen arbejder naturligvis på et ikke racistisk grundlag.
Derfor har højrefløjen aldrig bakket op om den.
Så derfor sætter jeg mit kryds ved Liste N – Hvad gør du?
Skriv et svar