Hvorfor stadig markere årsdagen for Krystalnatten i 1938?

Af: Allan Krautwald

Giver det overhovedet nogen mening i 2018 at markere årsdagen for den såkaldte “krystalnat” hvor nazi Tyskland foretog en række overgreb mod jødiske butikker, institutioner og personer? Det er jo immervæk 80 år siden og stort set alle, der oplevede det lever ikke længere.

Den 9. november 1938 fandt den såkaldte Krystalnat sted i Nazi Tyskland, hvor nazistiske bøller smadrede ruder i 7.500 jødiske butikker og nedbrændte ca. 200 jødiske synagoger. 91 jøder blev pryglet ihjel og 26.000 arresteret. Det føjede et nyt grusomt kapitel til de allerede igangværende jødeforfølgelser, som jo endte i Holocaust med udryddelse af 6.000.000 uskyldige mennesker.

I en længere årrække har vi her i Danmark markeret årsdagen i række byer. Når nu de fleste overlevende ofre efterhånden alle er døde, giver det så nogen mening stadig at markere det?

Ja, det gør det af mindst 3 årsager. For det første ville det være historieløst at lade disse grusomme forfølgelser og dette folkedrab gå i glemmebogen. For det andet har vi oplevet og oplever stadig overgreb, krige og folkedrab siden 2. verdenskrig. Og for det tredje stikker fremmedhadet, racismen og fascismen igen sit grimme ansigt frem i såvel ind- som udland.

Danskerne og jødeforfølgelserne i 30’erne og 40’erne

Når vi danske skal fortælle om vore holdninger til jødeforfølgelserne i 30’erne og 40’erne er det som regel jødetransporterne til Sverige i oktober 1943 der fremhæves. Og det er da også korrekt at en del mennesker udsatte sig selv for fare for at hjælpe jøderne ud af landet. Men det skal også huskes, at mange tjente rigtig store penge på disse sejladser, så der var ikke alene tale om en uegennyttig hjælpeaktion.

I 1930’erne flygtede en del jøder fra Tyskland efterhånden som forfølgelserne tog fart og således også til Danmark. Men skulle så tro at et humanistisk indstillet folk som det danske tog imod dem og gav dem ly. Men det er desværre langt fra den fulde sandhed. Faktisk sendte de danske myndigheder jøder tilbage til Tyskland og nægtede andre indrejse. Så danskernes manglende vilje til at hjælpe mennesker på flugt er ikke af nyere dato.

Og endelig udviste den offentlige opinion i form af vore store dagblade heller ikke den store forståelse, tværtimod skrev Jyllands-Posten en leder den 15. november 1938 en leder, hvor man på den ene side beklagede det der skete i Tyskland og på den anden side udtrykte forståelse for, at Tyskland måtte gøre noget ved “Jødespørgsmålet”

Læs denne leder her på bloggen i en anden artikel.

Stadige overgreb, forfølgelser, krige og folkedrab.

Årsag nr. 2 til at markere fortidens folkedrab og forfølgelser er at minde os selv om, at der vel hvert år siden 2. verdenskrig er foregået lignende overgreb, forfølgelser og folkedrab rundt omkring i verden. Millioner og atter millioner af mennesker er blevet forfulgt, fordrevet og dræbt over hele kloden. En del af disse mennesker finder på deres flugt helt op til vort lille kolde land i Nord. Og desværre kold i mere end forstand.

Vor tids fremmedhad, racisme og fascisme.

Vi har gennem de seneste 20-25 år oplevet et stadigt stigende fremmedhad og decideret racisme i vort eget land. I mange år var modstanden mod det fremmede anført af Dansk Folkeparti og selvom de forsøger at moderere sig en smule for at gøre sig regeringsduelige, er partiet stadigvæk stort set umættelige i deres krav.

En række nazistiske og fascistiske smågrupper har også marcheret i vore gader med skiftende succes. Den manglende succes skyldes ofte at antiracistiske kræfter har ydet dem modstand. Men selvom der har været pauser de senere år, så eksisterer de stadig og skal på trods af deres beskedne tilslutning tages dybt alvorligt. De er desværre kun toppen af det bjerg af kældermennesker, som vi også ser manifestere sig i debatter på Facebook, Ekstra Bladets Nationen og andre steder.

Og endelig risikerer vi ved det kommende Folketingsvalg at få et parti valgt ind, som har deciderede fascistiske tilbøjeligheder – om ikke andet blandt en pæn stor skare af deres medlemmer – Nye Borgerlige.

Ude i Europa ser fascismen på fremmarch i en række lande. Der marcheres under naziflag eller nazi lignende symboler. Desværre har en række partier også vundet fodfæste i  parlamenterne i en række lande.

Der er således meget at kæmpe for og imod. Så når jeg stiller spørgsmålet om det stadig giver mening at markere årsdagen for krystalnatten, så svarer jeg selv, ja i høj grad. Vi bør mindes fortidens og nutidens ofre for krige og forfølgelser, men ikke mindst skal dagen bruges til at markere modstand mod det stigende fremmedhad og den stigende racisme i vort eget land.

Deler du denne humanistiske indstilling, så mød op til de årlige markeringer.

Odense 16.30-17.30 på Amfiscenen

Hvidovre 16.30 ved Rytterskolen

Esbjerg 17.00-19.00 på Torvet

Svendborg 17.00 på Lille Torv

Kolding 17.00 på Axeltorv

København 17.00-19.00 på Kultorvet

Århus 17.00 på Klostertorv

Ålborg 18.00 Den Jødiske Kirkegård, Hasserisvej

Hvis din by ikke er nævnt, så undersøg om der er et lokalt arrangement.