Jeg får kvalme….måske skyldes det et demokrati der er gået i stykker…..

Tired

Af. Linda Villadsen, medstifter af Næstehjælperne.

I TV siger de, at der snart kommer valg. Man kan mærke det på politikkerne siger de. Jeg har fået kvalme og slukker for tv’et. Jeg ved ikke hvorfor jeg har kvalme. Jeg ved ikke hvorfor andre i små lukkede rum giver udtryk for den samme kvalme. Måske skyldes det valgplakaterne, Måske skyldes det, et demokrati der er gået i stykker.

I TV siger de, at der snart kommer valg. Man kan mærke det på politikkerne siger de. Jeg har fået kvalme og slukker for tv’et.

Når jeg drejer fra i bilen til Sallingvej, er der kø. Den er lang og der vil være god tid til at se på valgplakater. Jeg kan vælge at køre bagom Sallingvej. Der vil også være valgplakater og jeg må kun køre 40 km/t – 30 km/t, hvis jeg skal være sød ved bilens støddæmpere. Måske kan jeg bare se den anden vej. Fokusere på bilen lige foran. Det er også bedre for trafiksikkerheden. Det er ikke muligt, at blive indendørs i valgperioden. Tanken om valgplakater giver mig kvalme – eller også er det fordi jeg har spist for meget chokolade. Jeg har fået den af forældrene i den klasse jeg er klasselærer for. Det var en god chokolade. Det var sødt af dem.

Jeg går på Facebook. Måske ved mine Facebook – venner, hvad jeg skal stemme. De har vist også kvalme og mange stemmer ikke. ”Så kan de lære det – politkerne”.  Jeg forstår det ikke, hvad er det politikkerne skal lære ved, at de med den mest akutte kvalme stemmer blankt – eller slet ikke stemmer. Jeg får en lang teoretisk forklaring, men jeg forstår det stadig ikke.

Mine Facebook venner siger, at alle partier har svigtet de svageste. De fleste kan ikke rigtig se forskellen på rød og blå.

Jeg ser mest forskelle i farver, når jeg strikker. Jeg hører lydbøger og ser farven skifte i den strikkede strømpe. Jeg strikker strømper og håndledsvarmere til de mennesker, der er ramt af kontanthjælpsloftet. Det er en luset gave, men når jeg strikker og lytter til bøger, er jeg fritaget fra partireklamer, partiord og valgplakater.

På en anden side diskuterer politikere ”autencitet”. For at være autentisk, skal der være en pressestrategi og den rigtige mængde af Etos og Patos. Min kvalme tager til og jeg kan mærke, at den er virkelig autentisk.

Jeg holder øje med, hvem politikkerne taler grimt om. På den måde, kan man i god tid se, om der kommer en reform. Det er bedst, at tilhøre en gruppe, der slet ikke tales om. Hvis der ikke tales om en, så kan man få lov til at passe sit arbejde, uden omstruktureringer og nye tiltag. Hvis der ikke tales om ”udsatte grupper”, slipper de for flere stramninger. Jeg håber mit fag ikke bliver nævnt. Jeg håber, at kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister, flygtninge og ledige ikke bliver nævnt. Jeg orker ikke reformer.

Det er udemokratisk at ødelægge eller tegne på valgplakaterne. Det ved jeg fra sidste valg, hvor flere politikere fik ødelagt deres valgplakater og helt glemte at tale politik, så forargede var de over det med plakaterne. Til gengæld blev de ramte politikere valgt ind. Kendt som dem, det var synd for pga. Det med plakaterne. Jeg har ikke ødelagt nogen plakater og tænker, at det er fantasiløst at hærge, skrive bandeord, tegne overskæg og tissemænd. Tanken om plakaterne får kvalme til at tage til. Jeg kan ikke slukke for plakaterne. De hænger der, og glor pressestrategisk ned på mig. Provokerende, hvis det ikke var fordi, at de er udvalgt ud fra at være autentiske med den rette mængde af Etos og Pathos.

Jeg ville hellere køre på arbejde og se hundredvis af glade omsorgsfulde hjerter stirre ned i bilen, men det ville jo være udemokratisk. Hjerter, hvor der skulle have været en pressestrategisk politikker, er udemokratisk – det siger de – politikkerne.

Min mand råber af vores tv. Ingen af os orker længere nyhederne, deadline, Jersild og debatten. Programmerne virker forudsigelige. ”Bullshitbingo” siger min mand og fylder min kop med kaffe. Den smager godt, men minder mig om, at jeg skal huske, at købe koffeinfri kaffe, så vi sover bedre om natten.

En tidligere undervisningsminister har fået ny job. Jeg skriver ”intet glemt og intet tilgivet” i min statusopdatering, men jeg ved, at hun er ligeglad. Det har hun til fælles med alle de andre politikere. Der venter altid en belønning for loyale nedskæringer. Der er altid en karriere efter politik, hvis man har sagt det rigtige og skåret tilpas meget ned. Der er en ny politikker klar i kulissen. Det ventede job et sted i erhvervslivet er attraktivt. Man får kun job i Bruxelles, hvis man har lavet virkelig store fejl, ellers venter erhvervslivet med en god lønning, friværdi og pensionsordninger.

Ungdomspolitikkerne ser polerede ud. De ved allerede nu, hvordan de skal fremme karrieren. Jeg ser langt efter drømme og visioner på samfundets vegne. Det er 1.maj og jeg havde nok ventet noget andet end tilbedelse, af den måske kommende statsminister, selfies og det rigtige tøj. Fattiges børn bliver sjældent ungdomspolitikere. De passer ikke rigtig ind i den ramme, jeg så 1. Maj.

Det er måske også for meget at forlange af unge mennesker, at de både skal fokusere på selfies, branding, partiloyalitet, magtpositionering …… og visioner for fremtiden. Jeg forstår dem godt. Hvis skuden er ved at gå ned, er det hver mand for sig selv. Der er ikke plads i redningsbådene til alle.

Der er lige fremlagt et nyt finanslovsforslag. Det er et valgårs forslag. Der bliver delt gaver ud. Gaverne er vist ikke rigtige gaver, kan jeg læse på avisernes forsider. Jeg mærker hverken gaven eller mangel på gave. Alt efter partitilhørsforhold bliver gaven rost eller kritiseret. Kvalmen tager til og jeg har stadig lidt chokolade til overs.

Facebook føles som en godstog, der kører rundt i min hjerne. Jeg flygter ind i Fredrick Beckmanns bøger. Jeg er mormor, der kaster med lort. Jeg er Britt – Marie, der driver jobcenteret til vanvid. Jeg er Ove, der hader hvid skjorter. Bøgerne slutter altid og den virkelige verden kalder. Forbandet også. Jeg er ikke mormor, Britt – Marie eller Ove. Kvalmen er der stadig.

Når det bliver jul, ved jeg at køen til uddeling af overskudsmad vil være lang. Den er ikke ligeså lang som køen til at komme ind i designer forum på en VIP billet. Måske er det derfor, at kun ganske få undrer sig over, at der findes to køer i Danmark. En man står i, hvis man skal kunne give sine børn mad i maven og en anden til desigertøj. Politikkerne er vist ligeglade. De står ikke i kø, hverken i den ene eller den anden. Politikkerne siger, at det er løgn. Der findes ikke fattige i Danmark. Jeg møder dem hver dag. De fattige. Politikkerne siger, at min virkelighed er løgn. Det siger de ofte og bagefter kommer der altid en reform.

Man må ikke tegne på valgplakater. Man må ikke komme med tilråb på tilhørerpladserne i byrådssalen. Heller ikke selvom det politikkerne er ved at vedtage, gør ens venner fattige, forarmede, hjemløse. Man må ikke rulle et banner ud eller synge en sang fra folketingets tilhørerpladser. Heller ikke selv om det, der er ved at blive vedtaget vil koste menneskeliv. Det er forbudt og giver lange straffe….. og så er det udemokratisk. Jeg overholder altid loven. Næsten altid i hvert fald. Det gør ordenlige mennesker. Jeg er for det meste et ordenligt menneske.

Jeg har kvalme. Det er en kollektiv kvalme. Det er som om hele mit Facebook feed og store dele af min omgangskreds er ramt af den samme kvalme.

Jeg tror, at politikkerne er ligeglade med befolkningens kvalme. Kvalme giver ikke magt og ministerposter. Jeg tror, at medierne er ligeglade med kvalmen. Hvis den italesættes risikerer den bare at brede sig. For meget kvalme er udemokratisk.

Jeg ved ikke hvorfor jeg har kvalme. Jeg ved ikke hvorfor andre i små lukkede rum giver udtryk for den samme kvalme. Måske skyldes det valgplakaterne, Måske skyldes det, et demokrati der er gået i stykker, eller måske har jeg bare spist for meget af den gode chokolade.

 

 

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: